kom den mørke tid i møde

Efteråret har virkelig bidt sig fast og det er koldt om morgenen og regnen falder fra himlen dagligt og det blæser en halv pelikan, men bare man har et mål, så vil alle ovenstående elementer være usynlig. sådan har jeg det for tiden når jeg skal træne. det er en dejlig fornemmelse og tegn på personlig balance. jeg må indrømme at sidste forår og sommer var jeg meget stresset og ud af balance. jeg kunne dårlig sove om natten, og følte at jeg ikke kunne nå noget som helst selv om jeg har opgivet træning fuldstændig.
siden sidst har jeg bidt mig fast til træning og det går fremad. jeg føler at jeg have det godt og det er det vigtigste. mig og træning er uadskillelige, så der må siges at jeg er en træning junky.
jeg prøver at holde mig til 3 træningspas i hver diciplin og en enkel gang styrketræning, kommer an på hvordan kroppen har det. jeg fastholder coretræning og løbeteknik, jeg synes de har en stor effekt for min træning.
efter jeg så Hawai ironman på nettet i oktober har jeg tænkt på det siden. jeg vil gerne derover og prøve det, den tanke har forfulgt mig de sidste 3 år. derfor har jeg besluttet mig for at køre ironman France, i min elskede by Nice i år for at kvalificere mig og hvis det lykkes så er der kun en vej, mod kona.
jeg valgte Nice fordi jeg kender ruten rigtig godt og har kørt den rigtig mange gange ifm. vores mange ferie ophold der, samtidig vil jeg prøve at udsætte min krop til noget så voldsomt for at kunne lære af det og nå at arbejde med tingene på mod kona.
Nu har jeg sat mig et mål og der er kun en ting at gøre, træning, træning og atter træning, glæder mig.
I aften skal jeg køre på hometræner og der bliver selvfølgelig sat hawai ironman recap på skærmen. det giver en god motivation og der bliver trådt et par ekstra watt i pedallerne :).